Jeg har stræbet efter, hvad folk forventede af sådan en mor som mig, eller i hvert fald hvad jeg har troet.
I min "perfekte" verden, har jeg prøvet at opnå stjerne status som mor og som kæreste . Og det eneste det har resulteret i, er at jeg er kommet længere og længere væk fra den jeg var en gang !
Jeg ville/vil gerne være moren, der aldrig råber af sine børn, ikke tyr til nemme løsninger såsom mariekiks i svære situationer fordi jeg ved de hjælper, være sukkerforskrækket, bage boller og lave al mad fra bunden, aktivere ungerne konstant og ikke bar plante dem foran tv'et men Hey det jo belejligt når man som mig ska ha 5 min til ro.
Være den gode kæreste, der ik snerre af min mand, siger tak, sætter pris, giver kærlighed og ikke kun tager.
I min søgen efter at være det perfekte menneske, har jeg tabt mig selv !
Men hvad er det perfekte egentlig ? Hvem har egentlig sat standarden for hvem der er perfekt og hvem der ikke er ?
I min verden - samfundet.
Et samfund hvor, alt drejer sig om at poste de mest fantastiske ting om sig selv og hinanden på nettet og hvis der så er en der falder udenfor , Gud dog forbyde det, så skal man lig have med på vejen, hvordan det er helt rigtig at gøre.
Jeg har været så forslugt i denne verden, at jeg udadtil har postet det ene efter det andet, lykkelige opdateringer og billeder fra mit liv og skrevet - lykken!
Men alt har været langt fra lykken herhjemme ! Jeg har/haft en fødseldepession !! EN FUCKING FØDSELDEPESSION !!
Og den har været en alt ødelæggende tornado for mig og folk på min vej .
Jeg har/ er ikke mig selv. Jeg er ikke glad, negativ og mit overskud er lig nul.
Og så samtidig prøve at leve op til de her forpulede idealer vi har skabt i dag ! Det er kun med til at trække en længere ned. Når man ikke er stræk psykisk, hvilket jeg jo ikke har været, så ska der bar en speltmor der fortæller om hvor dårlig gluten er for dit barn og hvordan du dog overhovedet kan finde på at proppe det i dit barn (!!), til og man er væltet !
Væltet omkuld af usikkerhed, fortabthed, og BANG ! Så lægger man der igen. Så man kan jo hurtig lægge to og to sammen, hvor mange gange jeg ku/kan vælte på en dag !
Jeg er så træt af min stræben efter perfektion.
For JEG ER IKKE PERFEKT OG JEG BEGÅR FEJL ! There I Said it !
Men en ting, som jeg via en familiebehandler ( ja tabu belagt emne, men vi får nu hjælp af fagfolk for at komme på fode igen, på vores egen opfordring og ikke andres ), har fundet frem til nu, er at :
Det sværeste ved forældre rollen er at finde sig tilpas i denne og tro på sig selv og tro og vide at man gør det rigtige for sine børn. And amen to that !!
Men det er en svær og sej vej ! Men jeg skal ind ad den vej og sådan blir det !
Mit tanke mønster ska ændres, noget jeg har vidst længe og arbejedet med og er også kommet langt, der er bar utrolig lang vej endnu.
En fødseldepession er ikke at spøge med, og den har været utrolig tæt på at knække mig og min familie helt !
Men ikke mere, og jeg håber på min nye tro er nok til lig at løfte mig det sidste stykke op igen !
Jeg kan, jeg vil, jeg gør !!
/ Maj
Ingen kommentarer:
Send en kommentar