Jeg har været indlagt. Mit hoved stod simpelthen af. Blev presset for meget. Kunne ikke samle en eneste tanke. Kunne bar ikke mere. Og til sidst knækkede filmen og helt ærligt var det tæt på at gå galt, udover mine børn !
Det er frygteligt men sandt .
Jeg er hverken sindssyg eller psykisk syg. Jeg har en deperssion og så er jeg alt for presset. Jeg blev derfor indlagt til aflastning.
Jeg har styrket mig, fået ro, fået overvejet mit liv, mine valg og så har jeg arbejedet godt og grundig med mig selv. Ikke at jeg ik har gjort det i det forgange år, men dernede fik jeg nogen værktøjer, som jeg aldrig har kendt til, og som rent faktisk virker !!
Jeg er nu hjemme igen. Ikke til vores alm hverdag, men en gennemtænkt og strukturet hverdag, med hjælp fra familie.
Det er dejligt, at være hjemme og samtidig skræmmende.
Nu er det tid til at finde ind til vores egen lille familie, og bygge den op<3 Og jeg glæder mig <3
Jeg er dybt taknemlig over at min familie vil hjælpe så meget og tror aldrig jeg kan takke dem nok.
Mest af alt så har min fantastiske kæreste taget det i stiv arm <3 Passet vores børn, passet sit arbejede og været der for mig <3 Tror ikke en større kærlighedserklæring, end denne kan fås<3 Hans støtte har og er været så enorm og ville ikke ha ku klaret det uden ham <3
Jeg er nu tilbage og bloggen og jeg glæder mig til at dele mine tanker med jer og i takt blive glad og får overskud igen <3
/ Maj
Ingen kommentarer:
Send en kommentar