Og er mega skræmt, spændt og lettet på sammen tid.
Skræmt pga bivirkninger af medicinen.
Spændt på om det vil hjælpe mig.
Og lettet over, at der nu er en "følgesvend", så jeg ikke skal kæmpe alene og forhåbenlig ik kæmpe forgæves!
Det er et stort tabu emne det her og det vil jeg egentlig helst ha det ikke er.
Det er okay, at være syg indeni. Vi tager jo også medicin, hvis vi er syg med lungebetændelse. Hvorfor så ikke også mod en deprission ?
Tror det er noget med, at det er uhåndgribeligt, da man ikke kan se det. En lungebetændelse, den kan du som udefrakommende, se, hører og ja næsten mærke. Så det er håndgribeligt for os, og derfor sige, "Ja du er da syg ind under dynen med dig og husk din medicin".
Jeg håber og tror på, at medicinen er min vej ud i verden igen.
Jeg var ikke stræk nok til at løse opgaven selv, men var tilgengæld stræk nok til at yde førstehjælp på mig selv og endelig række hånden ud og sige " Hey har brug for mere hjælp og tid "!!
Og det er jeg faktisk stolt af ! Og lyder nok dumt, men stolt af at tage min medicin, da det er et tegn på, at jeg har været stræk på min egne vegne.
Nu håber jeg på, at de har god effekt på mig så jeg kan nyde min familie igen.
Lige nu er alt i min verden bare sort, og har brug for ro, så tiden med ungerne er ikke stor og den er ik fuld med glæde men med et dunkende hoved og bekymringer. Glæder mig til min nydelse og glæde over mine unger igen <3
Det er lidt ligesom hvis kabinetrykket falder i en flyver. Man SKAL ALTID tage sin EGEN maske på FØR man hjælper andre.
Jeg skal ha min maske med ilt, forend jeg kan give mine børn masker på, for hvis jeg ikke gør det, kan det være at jeg i sidste ende, ikke kan hjælpe dem.
Jeg ska nok komme strækt igen !
/ Maj
Ingen kommentarer:
Send en kommentar